Denne gang har Thomas ”Guffi” Vestergaard valgt at fortælle sin livshistorie i digtform. Dels som prosadigte, dels som lyriske digte.
Det er digte om egne erfaringer med misbrug, PTSD, tortur, vold, traumer, desperation, angst, selvmordstanker, selvskade og frygten for at blive forladt. Men det er også digte om recovery, selvudvikling, håb, ønsker, parforhold og drømme.
Der er sat tanker, følelser og ord på fortidens traumer for bedre at kunne forstå, hvorfor han tænkte og reagerede, som han gjorde.
For Thomas er det vigtigt at forstå sig selv og sin fortid, for lærer man ikke af sine fejl, er man dømt til at gentage dem.
”Mange har takket mig for at sætte ord på tanker og følelser, som de har gået rundt med i årevis, efter at have læst mine digte på sociale medier. Jeg er taknemmelig for, at mine dårlige erfaringer og personlige udvikling kan hjælpe andre mennesker i en positiv retning.”
— Thomas ”Guffi” Vestergaard