Men sandheden er, at jeg som 33-årig gik ned med stress. Som voksen og velfungerende med ansvar for job og familie. Og det er ekstremt tabuiseret.
Men omvendt føler jeg også et ansvar for at fortælle, at angst og depression ikke er unormalt. Det var nemlig præcis noget af det, der hjalp mig. Jeg læste tilfældigt et interview med forfatteren og psykologen Renée Toft Simonsen, som fortalte, at hun var ramt af angst. At læse om hende forløste noget i mig. Det hjalp mig til at komme videre.