Læringens fundamenter

Med computerne og anden ny teknik har vi nu fået omfattende muligheder for at skabe bevægelige illustrationer og simuleringer.

Menneskets hjerne giver sig af med at tolke visuel information på en meget effektiv måde.

Et eksempel er et koordinatsystem, som består af en x- og en y-akse. Ved hjælp af koordinatsystemet får man bogstavlig talt et ‘overskueligt’ billede af sammenhængen mellem to variable x og y, eksempelvis i form af en kurve eller et punktdiagram. Et sådan billede gør det betydeligt lettere at opfatte et mønster i, hvordan variablerne samvirker.

Hvis man derimod fra begyndelsen blot mekanisk lærer sig en metode til at løse problemet, så lærer man aldrig at forstå, hvorfor denne metode er den bedste.

Man kan lære meget af at indse, hvorfor man tager fejl.

En person kan være nok så god en pædagog, men hvis han eller hun ikke har tilstrækkelig god baggrundsviden, hjælper det ikke, når eleverne skal forstå det, de lærer.

Eksperter har også en mere veludviklet metakognition inden for sit felt – de er bedre til at bedømme deres egne resultater, og de har en stærkere viden om, hvornår forskellige metoder skal bringes i anvendelse.

Hvis forælderen siden lærer om den abstrakte variabel ‘lavt blodsukkerniveau’ som en forklaring på denne klynken og forstår, hvilken føde der holder blodsukkeret på et fornuftigt niveau, bliver problemløsningen endnu mere effektiv.

har frem for alt en stærk trang til at finde årsager i verden.

En stor del ved informationsteknologi er, at den kan anvendes til at give eleverne virtuel erfaring, især via forskellige former for simulering og rollespil.