Hvordan man er alene

Børn dropper ud af skolen og slutter sig i værste fald til voldelige bander af unge som Sanders benævner „post-analfabeter”. Hans tese er at uden et skriftsprog med rod i det mundtlige sprog kan der ikke eksistere et jeg, sådan som vi forstår det, og heller ikke nogen jegbevidsthed. Fortolkning af fortiden, foretagelse af valg i nutiden, planlægning af en fremtid, oplevelse af skyld eller anger – dette er, ifølge Sanders, alt sammen aktiviteter der berøves nutidens sjælløse unge bandekriminelle og morgendagens fuldt computeriserede samfund, der hverken har en mundtlig tradition eller et skriftligt sprog.

Skønlitteratur er i sin kerne en ensom beskæftigelse: skrives i ensomhed, læses i ensomhed

Der har aldrig været megen kærlighed mellem litteraturen og markedspladsen. Forbrugerøkonomien elsker et produkt der sælger som varmt brød, hurtigt bliver slidt op eller kan gøres til genstand for jævnlige forbedringer der alle tilbyder forbrugeren en ganske marginal gevinst i anvendelighed. For en sådan økonomi er noget nyt der bliver ved at være nyt, ikke blot et inferiørt produkt; det er selve antitesen af et produkt. Et klassisk litterært værk er prisbilligt, kan bruges om og om i det uendelige og er – og det er det værste – umuligt at forbedre.

Dollaren er i dag den kulturelle autoritets målestok

Tilstande har symptomer; symptomer peger mod den organiske basis for alt hvad vi er. De peger på hjernen som kød. Og hvor jeg burde anerkende det faktum at, ja, hjernen er kød, er det i stedet som om jeg fastholder en blind plet som jeg dækker med historier der fremhæver de mere sjælelignende aspekter ved selvet. At se min hårdt ramte far som et sæt organiske symptomer ville indbyde mig til også at forstå den raske Earl Franzen (og den raske mig) på symptomatiske vilkår – at reducere vores elskede personligheder til begrænsede antal neurokemiske koordinater. Hvem vil høre en historie om sådan et liv?

Men et af hjernens grundlæggende træk er dens iver efter at konstruere helheder ud af fragmentariske stumper. Vi har alle et blindt punkt i vores synsfelt hvor synsnerven sidder fast på nethinden, men vores hjerne registrerer altid en hel og ubrudt verden omkring os. Vi opfanger en del af et ord og hører det hele. Vi ser udtryksfulde ansigter i blomstret møbelbetræk; vi udfylder konstant tomrummene omkring os.

Min far havde ingen hobbyer og kun få glæder ud over at spise, være sammen med sine børn og spille bridge, men han havde en narrativ interesse i livet. Han så en forbløffende mængde tv-nyheder. Hans ambitioner for alderdommen var i så lang tid som muligt at følge med i nationens og i sine børns historier.