Mindfulness handler om at være i en accept af livet, som det er, som det udfolder sig netop nu. Accepten er at åbne til det, der er. Man kan træne accepten ved tålmodigt at sige ja, enten højt eller indeni. Ved at træne accepten kan man opnå en større tillid. I kapitel 7 om tillid kommer vi nærmere ind på forbindelsen mellem de to grundholdninger i mindfulness, accept og tillid.
Når man i mindfulness-tilgangen søger bevægelsen hen imod den radikale og gennemgribende accept af os selv, som vi er, og af livet, som det former sig, så er det vigtigt at understrege må, hvorpå denne bevægelse sættes i gang. Det kan være virksomt at lægge mærke til, om vi har for travlt med at komme hen til accepten, om vi prøver for hårdt at tvinge os selv hen til et andet sted, end der hvor vi er lige nu. Gør vi dette, fører det højst sandsynligt blot flere spændinger og flere frustrationer med sig. Derfor går øvelsen i første omgang ud på at bemærke, hvad der er. Først når vi har givet denne undersøgende opmærksomhed tid til at udfolde sig, ved vi, hvad der er. Og når vi ved, hvad der virkelig er i dette øjeblik, så ved vi også, hvad det er, vi skal give slip på, og hvad det er, vi skal søge at give plads. Accept og det at sige ja er en forholdemåde, vi kan træne ved hjælp af meditative teknikker, ved hjælp af det at være fuldt til stede og opmærksom. Accepten kan ikke påtvinges, den kan kun (langsomt) åbenbare sig for os. Men den kan hjælpes på vej ved hjælp af nogle af de øvrige syv grundholdninger i mindfulness, nemlig sindskvaliteterne ikke-stræben, nysgerrighed/åbenhed, tålmodighed og tillid. Når vi intentionelt indtager disse positioner, baner vi vejen for accepten.