Tyvens dagbog

Vi knuste dem mellem neglene uden væmmelse eller had. Kadaverne – eller de jordiske rester – smed vi ikke i skraldespanden, vi lod dem, dryppende af vores eget blod,

Hans lem og det som hørte med til det, hele apparatet, var så smukt at jeg ikke kan finde andre ord for det end forplantningsorgan.

Jeg ville så gerne finde det franske sprogs allernyeste gloser til at lovprise den med.

Bag vinduesruden stirrede ansigter ud på os, for i hotellets stueetage lå der en stor café som vendte ud til gaden, og som man skulle igennem for at komme op på værelserne.