Flere menneskers liv flettes sammen til en historie om kærlighed og sorg i Frankrig i 1482. Den pukkelryggede Quasimodo ringer med klokkerne i kirken Notre Dame, mens den forældreløse sigøjner-pige Esmeralda danser med sin ged i gaderne. Vi følger den onde præst og den unge digter Pierre med det gode hjerte. Men alle elsker de forkerte, der igen elsker nogle helt andre. I denne bog møder man også en modig kaptajn i kongens hær, en bøddel, en spøgelsesmunk, en døv dommer, fine damer og lommetyve i Paris. Flere dør en dramatisk død, og en ulykkelig kærlighed finder sted. Hvem er skyldig og uskyldig? Og kan man være et godt og kærligt mennesker, når man lever i en grim og rædselsvækkende krop?
Serien Lette Klassikere er kendte værker i læsevenlige udgaver. Bøgerne er velegnede til læsere i folkeskolen, men også voksne, der har dansk som fremmedsprog.