Fjernhed i form af geografisk afstand bliver til fjernhed i fornuft, som igen bliver fjernhed i tid, hvorefter fjernhed i tid bliver gjort identisk med fjernhed i intelligens. Denne vesterlandske måde at tænke på som et træk, der har hersket siden antikken, er denne bogs tese.
Påvisningen af sammenhængen mellem geografisk afstand fra Europa og reduktionen af disse egnes befolkningers menneskelighed er ikke det eneste tema i bogen. Dette fænomen sættes i perspektiv af en anden udvikling, som den europæiske opdagelse af den ny verden affødte, en så revolutionerende opdagelse, at den i dag er globaliseret og alment accepteret. I bogen påvises den store betydning, opdagelserne havde for det skift i autoritet, som skete hen over renæssancen og ind i oplysningstiden, nemlig at skrifterne i denne periode mistede deres monopol på sandheden, mens observationerne fik større autoritet. Sandheden skulle ikke længere findes i de hellige eller antikke skrifter, men i menneskenes sansning af verden og systematisering af disse observationer. Det var det, som blandt andet gav mening til sanseforstærkende apparater som kikkerten og mikroskopet.