Man skal ikke tænke for meget på døden, når man tæmmer løver," siger Atila. «Den kan tids nok komme. Livet kan slutte brat for en domptør. Det ene øjeblik svinger man pisken over den store kat, det næste sidder dens kløer i ens kød, dens tænder i ens hals. Og så kan man godt kysse sin røv farvel, lille Anton.»
Domptøren giver sine fif videre til sin søn. Han skal nemlig gerne gå i sin fars fodspor. Men det er sin sag at leve op til andres drømme, især når ens far er Atila, løvernes herre, der helst vil dø med støvlerne på.
Lix: 16.