En meget interessant bog, dejligt at der er plads til tvivl, en menneskeret
Giver stof til eftertanke
Jeg læser nu sjældent, selvom jeg som teenager og påbegyndende voksen læste på livet løs og slugte den ene skønlitterære fortælling efter den anden.
Det er igen fortællingen, der her fanger læseren fra start til slut. Det er også fortællingens drivkraft, som giver mening til den rejse, som Akkari har været på.
Hans udgangspunkt fangede således min interesse. En klassisk fortælling om håb, drømme og succes efterfulgt af en ukontrolleret deroute, hvor han som menneske måtte gIve sig selv plads og tid for at finde et nyt ståsted.
På den måde er bogen en dannelsesberetning, hvor man føler, glædes og lider med forfatteren.
Bogen er dog ikke fiktion - den er meget mere - den gengiver og tager stilling til livet med udgangspunktet i det tænkende individ og Akkari diskuterer vores higen efter mening og (/eller) sandhed.
Samtidigt med at være en hyldest til menneskets evne til at overvinde livets nedture, hylder bogen også læsningens helende kraft, og hvor Akkari omfavner et vidt spektre af litteratur og tænkninger på tværs af kulturer og religioner.
Jeg blev ført ind i en bredere forståelse af islamismen og humanismen, hvor man ikke andet end kan udvise stor respekt for Akkaris videbegær og evne til at perspektivere sine læseoplevelser i forhold til sin dannelsesrejse.
Ikke mindst gav bogen mig lyst til at læse igen... Det havde jeg ikke regnet med. Tak.
Min nysgerrighed er vakt.