Kravlebarnet
Den tid, hvor et lille barn begynder at bevæge sig rundt ved egen hjælp, er en fantastisk spændende tid. Barnet er meget glad og stolt over egne færdigheder. Det får en fantastisk masse motoriske færdigheder. Samtidig sker der en rivende psykisk udvikling. Alt, hvad barnet skal erfare, skal det afprøve med kroppen. Det har intet sprog, og hukommelsen er meget kort, men virketrangen er meget stor. Det er ikke vanskeligt at forstille sig, hvor let det er at komme i konflikt med omgivelserne. Igen må det da vist være forældrene, der skal have sat grænser. De fleste hjem er fra start ikke egnede til at lade et lille barn færdes frit i. Men det bør de være. Hjemmet skal bestemt ikke ryddes for alt, men de ting, der er farlige for barnet, bør fjernes.
Et lille barn er over 2 år gammelt, før det har lidt farefantasi. Sikkert er det, at et barn har krav på at være i sikre omgivelser. Det kan ikke være rimeligt, at man skal komme til skade, bare fordi man endnu ikke er udviklet til at se faren. De mange andre ting, som kan være årsag til konflikt, må man se kritisk på ud fra barnets synsvinkel. Hverdagen skal ikke være fyldt med negative meldinger. Disse gør nogle børn bange, andre - og det er heldigvis de fleste - bliver enormt stædige. Man kan vedtage, at 2 - 3 ting er forbudt, mere kan barnet ikke overskue. Har man vedtaget, hvad der er forbudt, må man være meget konsekvent, og hele tiden fjerne barnet fra det og aflede det med noget andet. Ting så fjollede som fjernbetjening og potteplanter bør ikke være årsag til strid. Fjernbetjeningen kan man fjerne ud af synsvidde. Potteplanter “dør” heldigvis, når de har været hevet i tilstrækkelig mange gange. Man må tænke på, at barnet fra start ikke gør tingene for at drille, men for at udforske. Er resultatet det, at der bliver råbt nej og fy hele tiden, så bliver det for de kvikkeste børn til en magtkamp, som er startet af forældrene.