«Blixen sammenligner nazismen med Islam, der skal udbredes med ild og sværd, og hun finder det til sidst naturligt, at det for en race, der har sit ideal og formål i sig selv, og som forbyder blodblanding, er blevet en nødvendighed at føre krig, at føre en hvilken som helst krig, for at holde blodomløbet i orden. «Det er dog altid en slags forhold at stå i til andre mennesker: at slås med dem».
Hun så «med en følelse af udløsning» på de soldater, som marcherede vestpå, og «som nu skal ud og i lag med folk af en anden art"."
Karen Blixen var i Berlin for at skrive en række artikler om byen i starten af 1940 til en dansk avis. Den allerede dengang verdensberømte forfatter anede ikke, at de soldater, hun så marchere vestpå, først ville slå et sving forbi hendes eget hjemland og besætte det.
Børge Outze (1912–1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde — altid at være kritisk overfor magthaverne.