sammen med Anne? Mest derfor? Ikke for børnenes skyld? Mest, det tror jeg nu, for min egen skyld.
Jeg satte mig op i Johnnys kølebil.
Jeg havde fået lov. Køre frem, bakke, køre frem. Berg sad med kaffen og næste søndags program for travbanen. Johnny skulle hjælpe ham. Berg havde fundet en ny metode, hvor heldet og tilfældigheden var nøglen til at vinde på travbanen. I dag havde Johnny god tid.
Jeg kørte frem, jeg bakkede, jeg kørte frem.
Kostskole? Nu var jeg sikker. Jeg havde set et telefonnummer inde på dommerens kontor, og mens KARNOV kiggede på, skrev jeg det op og tjekkede det på min egen computer. Ganske rigtig. Det var kostskolen. Det var så der, jeg skulle hen, langt væk, og gå i skole hver dag! Ingen SuperBrugs. Og værst af alt: Ingen Anne.
Jeg kørte frem, jeg bakkede