Min skæve, mærkelige
Min skæve, mærkelige, besynderlige og skæbnesvangre rejse begyndte for alvor den dag, jeg besluttede, at jeg kun ville gå i skole hver anden dag.
Jeg var i skole mandag.
I sidste time sagde jeg til Peter, det er min klasselærer, at jeg ikke kom tirsdag. Peter nikkede.
Onsdag i sidste time sagde jeg til Gerda, hun underviser i geografi, at jeg ikke kom torsdag. Fredag var jeg i skole igen, sådan som jeg havde aftalt det med mig selv. Ellers havde jeg ingen aftaler, hverken med skolen eller min far og mor.
Det var en helt ny ordning. Den var ganske vist kun aftalt med mig selv, men ordningen var nødvendig.
Hver anden dag. Det var nok. Jeg kunne sagtens følge med. Det eneste problem var, at jeg ikke så Anne hver dag. Dengang var vi ikke kærester. Dengang så jeg efter hende i hvert frikvarter. Holdt øje med hende, hele tiden, men fra da af blev det så kun hver anden dag.
Det er let nok alt sammen. Har jeg hørt det én gang, så husker jeg det. Jeg ved, hvad man skal svare, også når jeg synes, at svaret er forkert. En masse snak. En masse ingenting. Hver anden dag er rigeligt.
Det samme hver uge. På den måde gik jeg i skole mandag, onsdag og fredag.
“Igen?” sagde Peter. Det var den tredje mandag i træk.