Den engelske forfatter Aldous Huxley havde, om nogen, en fod i hver lejr, når det gjaldt splittelsen mellem humanismen og naturvidenskaben. Som efterkommer i en slægt af videnskabsmænd havde han en dyb interesse i videnskabens metoder og resultater. Og som litterat og kritiker gennem mere end 40 år kunne han give konkrete eksempler på litteraturens funktion og opgave.
I sin sidste bog “Litteratur og videnskab”, der udkom kort før hans død i 1963, viser han, hvordan de to åndsformer i forening kan erobre helt nye verdener.
Aldous Huxley (1894–1963) var en engelsk forfatter og filosof, der er bedst kendt for sin dystopiske roman “Fagre nye verden” og essayet «Erkendelsens døre”, som fortæller om hans personlige oplevelser med psykedeliske stoffer. Aldous Huxley interesserede sig for forskellige emner som etik, politik og mysticisme og skrev både romaner, noveller, digte, rejseskildringer, essays, prosa og filmmanuskripter.
