«Nogen kraft må der være i det lille folk, der i en sprogkamp som den, det tyske rige byder sine underkuede lande, i tyve år og mere næppe har veget så megen plads, som et par tusind embedsmænd og underordnede kan besætte. — Nordslesvigerne har ikke været ene om denne kamp, de har haft det danske rige bag sig, men det er dem, der har døjet lidelserne. De har haft det daglige slid og den evige pine, og de har det endnu, og de holder ud.
Det er umagen værd at lære denne del af nationen at kende.»
Allerede som 17-årig deltog Erik Skram i krigen i 1864, og for ham som for så mange andre blev tabet af Sønderjylland et slag, der ændrede ham og hans nationalfølelse for evigt. «Hinsides grænsen» fortæller ikke bare om den store forfatters oplevelser under krigen, men den er også et billede på den betydning, Sønderjylland og tabet af denne landsdel spillede i danskernes og det danske mindretals bevidsthed allerede dengang.
Erik Skram (1847–1923) var en dansk naturalistisk forfatter. Han var tæt forbundet med Det Moderne Gennembrud og var desuden gift med en af periodens fremmeste kvindelige forfattere, norske Amalie Skram. Forfatterskabet satte især den kvindelige seksualitet og kærlighed på dagsordenen.
