Hvis man nu på bekvem måde vil skelne realitets- og mulighedssansens mennesker fra hinanden, behøver man kun at tænke på et bestemt pengebeløb. Alt, hvad for eksempel tusind mark overhovedet indeholder af muligheder, rummer de jo aldeles givet, hvad enten man ejer dem eller ej; den omstændighed, at hr. Jeg eller hr. Du besidder dem, føjer lige så lidt til disse som til en rose eller en kvinde. Men en tåbe stikker dem i strømpeskaftet, siger realitetsmenneskene, medens en klog person udretter noget med dem; selv en kvindes skønhed føjes der ubestrideligt noget til eller trækkes noget fra af den mand, der ejer hende. Det er virkeligheden, der vækker mulighederne, og intet ville være så forkert som at benægte dette.