Det var ikke hver dag, der kom fremmede til Nielsstrup, i gennemsnit skete det højst en gang om måneden, og det sidste års tid havde de eneste fremmede i landsbyen været pestdragerne: i begyndelsen store fuldvoksne mænd med brede skuldre og et barskt udtryk i ansigtet, senere knægte, der knap var tørre bag ørerne endnu, og hvis ansigter dirrede som espeløv, små drenge, hvis største ønske var at komme hjem til mor, og som en gammel, krumbøjet munk, der tyggede kardemommekapsler og stank af røgelse, hundsede koldhjertet rundt med.