Vejen til Gud går gennem sanserne, mente man i middelalderen. Gud er ren ånd og må formidles gennem alt det konkrete, man kan høre, se, lugte, føle og smage. I højmiddelalderen (ca. 1100–1350) oplevede man det guddommelige gennem himmelstræbende fænomener som katedralerne. I senmiddelalderen (ca. 1350–1520) fandt man det guddommelige i det jordnære, f.eks. i et kalkmaleri af Jesusbarnet, der går i gangstol.
“Sanselig senmiddelalder” handler om de sidste 40 år af senmiddelalderen; det er samtidig de første 40 år af nyere tid, et tidligt moderne gennembrud. Bogtrykkerkunsten er den store medierevolution, der bl.a. er en forudsætning for humanisternes folkeoplysende projekt. Den tiltagende sanselige, kropslige og hverdagslige kultur skyldes især høj folkelig religiøs aktivitet. Midt i alvoren er der i billeder og tekster plads til alle mulige fantasiskabninger, groteske deformiteter samt stærke kvindelige identifikationsbilleder og kønsforhold, der går helt på tværs af alle normer.
Periodens trykte og utrykte tekster handler mest om religion og moral. Derfor har de ikke fyldt meget i litteraturhistorien. Det er denne bogs pointe, at disse tekster er gennemvævet af litterære og fiktive niveauer og slet ikke kan forstås uden dem.