Mennesket må finde ud af at være til stede på en ny måde. Det må se at få transformeret det store efterslæb af gamle energier og tankeformer, der holder det fast. Mennesket har så travlt med at være noget for at kunne sige, at det er en personlighed med de og de kvaliteter, én der tjener penge, har opnået dit og udført dat, og så videre. Denne insisteren på at kræve et rum for sig selv og alle sine illusioner og uægte smykker er statisk og begrænsende. Så reducerer det sig selv til blot at være en overlever, én der klynger sig til livet som en dødvægt. Så danser det ikke. Mennesket må være villig til at træde ud eller ind i det ukendte, og sætte sig selv på spil, der hvor det ikke mere kan gemme sig bag sine egne fordomme og projektioner, men fuldstændig ren stille sig selv til rådighed for det universelle princip. Mennesket er en forvandler, et sted hvor energier transformeres. Det er dét, der er dets bestemmelse. Når mennesket forstår det, bliver det frit og bevægeligt, så forvandler det sig selv til et stort, åbent øjeblik.