da
Books
Mette Byriel-Thygesen

Brystets biografi

Brystets biografi er videnskabelig, underholdende og overraskende. Bogen kvalificerer enhver snak om bryster, fordi den klæder læserne på med ny viden og nye argumenter om en omdiskuteret del af kvindekroppen.
Brystets biografi er også et skævt og æstetisk bidrag til interessen for kvinders vilkår tidligere og i dag. Bogen er bygget op om virkelige hændelser, fotos, kunstværker, debatter og kvindeskæbner — alt med udgangspunkt i brystet, og den er dermed et indsigtsfuldt indspark til debatten om kroppen — og dyrkelsen af kroppen i en tid, hvor de billedbårne sociale medier spiller en stor og omdiskuteret rolle.
Synet på bryster — hvad enten det er andres eller egne — bliver aldrig det samme efter at have læst bogen.
237 printed pages
Original publication
2024
Publication year
2024
Publisher
Gyldendal
Have you already read it? How did you like it?
👍👎

Quotes

  • mariateglkamphas quoted6 months ago
    I essayet Ways of Seeing fra 1972 argumenterede kunstner og kritiker John Berger (1926-2017) for, at der var to typer af blikke: mandens blik på kvinden og kvindens blik på sig selv, mens hun observeres (og begæres) af manden. Han skrev: ”Men act, women appear”– det vil sige, at mænd handler og er aktive, og kvinder dukker op og observeres. Efterfølgende i 1975 blev begrebet the male gaze introduceret af filmteoretiker og feminist Laura Mulvey (f. 1941). Det begreb beskriver, at kvinden ofte skildres som et seksuelt objekt, når hun portrætteres af mænd.
  • mariateglkamphas quoted6 months ago
    Hver femte kvinde mellem 15 og 24 år er utilfreds med sine bryster, viser en stor dansk undersøgelse fra 2019. Og selvom tilfredsheden med brysterne stiger med alderen, bliver der aldrig helt fredeligt omkring barmen. Syv procent af de 55-64-årige er utilfredse med deres bryster, knap seks procent af de 65-74-årige er utilfredse.
  • mariateglkamphas quoted6 months ago
    en undersøgelse fra 2019, der er udarbejdet af Statens Serum Institut og Aalborg Universitet, deltog 16.260 kvinder, og de svarede bl.a. på spørgsmålet om, hvorvidt de var tilfredse med udseendet af deres bryster. Kun 51 procent var tilfredse. En anden undersøgelse fra den private sundhedsvirksomhed Aleris-Hamlet fra 2020 viser stor forskel på at se brystoperationer som et tabu – yngre og ældre kvinder tænker ikke ens: For 27 procent af de 18-34-årige er det tabubelagt at få lavet en brystoperation, mens det gælder for cirka 18,5 procent af de 35-49-årige og 12 procent af de 50-69-årige. De unge ser det altså, ifølge den undersøgelse, som et større tabu end ældre at få en brystoperation.
fb2epub
Drag & drop your files (not more than 5 at once)