Han var chef for en regering, der balancerede på den smallest tænkelige knivsæg af et parlamentarisk flertal i Folketinget, med en opposition, der var på spring, og hvad der måske var allerømmest: en hidsig og besværlig fløj i hans eget store Socialdemokrati. Ikke mindre end tolv medlemmer af gruppen havde netop stemt Nej til EF.