Den underjordiske jernbane

“Efter alle årene foretrækker jeg den amerikanske sjæl, den, der kaldte os fra den gamle verden til den nye, så vi kunne erobre og bygge og civilisere. Og ødelægge det, der nødvendigvis må ødelægges. Og opløfte de laverestående racer. Hvis ikke opløfte, så undertvinge. Og hvis ikke undertvinge, så udrydde. Vores skæbne efter en guddommelig forordning – det amerikanske bud.”

En plantage var en plantage. Man kunne sagtens opfatte sin onde skæbne som noget særligt, men den sande gru lå i dens universelle karakter.

Det var kun et spørgsmål om tid, før Ava iværksatte næste trin af sin plan

Hvis hun lærte dem at adlyde hende, så ville de måske adlyde alle deres kommende herrer – og overleve

Al den snak om frelse kunne nemt give en afrikaner skøre idéer

Hans tidligere herre havde været mere fordomsfri med hensyn til slaver og religion

På rejsen til Amerika prøvede hun to gange at tage sig af dage, én gang ved at nægte at spise og den anden gang ved at prøve at drukne sig

Fangehullet var det sted, de blev gemt hen, til skibene kom

“Det var et rabaldermøde,” sagde Carpenter altid med et grin, der afslørede hans mosgroede tænder, når han havde fortalt en af sine historier.

Markarbejderne vidste besked med indigo, tobak – bomuld, selvfølgelig – men majsen var bandsat svær.