Sophus Bauditz debuterede allerede i 1873 med de to små noveller «Ved søen» og “I skoven”. Men det var først i 1889 med «Historier fra skovridergården”, at han fik sit egentlige gennembrud. «Historier fra skovridergården” er en såkaldt novellecyklus, hvor fortællinger fra 1800-tallets skovridergård er omdrejningspunktet med proprietærerne, godsejerne og skovrideren i hovedrollerne. Sammen fordriver de tiden med jagt og selskabelighed.
Sophus Bauditz (1850–1915), skoleforstander og forfatter, oprindeligt uddannet cand.jur. Skrev inden for en bred vifte af genrer; noveller, romaner, skuespil og digte – ofte med det tematiske fællestræk: jagt- og naturliv. Flere af værkerne indeholder desuden motiver inspireret af Sophus Bauditz‘ egen opvækst ved faderens garnison. Selvom Bauditz var en populær forfatter blandt samtidens læsere, fik han aldrig “parnassets” anerkendelse, men blev i stedet betegnet som forfatter til gode «hyggebøger”.