Kort inden Benedetto Caetani bliver valgt til pave Bonifacius VIII i år 1294 kontakter Lllalinini ham som led i en kosmisk strategi. Den smukke, gyldengrønne Lllalinini fra planeten Gemellipara/3 vækker en rebelsk og forbudt lidenskab i den magtsyge Benedetto, og Lllalinini mærker selv kærligheden til Benedetto udfordre hendes plads i hendes egen planets harmoniske civilisation.
Den danske forfatter Inge Eriksen (1935–2015) debuterede i 1975 med «Kællinger i Danmark: agitationer fra ingenmandsland», og siden da udgav hun en lang række romaner i forskellige genrer såsom science fiction, realisme og kærlighedsromaner. Inge Eriksen var kendt som både værdikritiker, samfundsdebattør og feminist.