At lade de kvalte, halshuggede, brændte og parterede, alle de lig, som dinglede i egetræernes grene som føde for kragerne, optræde videre som ånder, agere i senere kapitler og forskrække tiloversblevent fodfolk, faldt mig ikke ind – jeg har aldrig brudt mig om spøgelseshistorier. Men det kan tænkes, at den uøkonomiske omgang med fiktivt personale som en tidlig erfaring af en skrivehæmning har fået mig til senere, da jeg var blevet en omhyggeligt kalkulerende forfatter, at omgås mere varsomt med heltene i mine romaner