han betragtede Ask. »Hvad laver du?«
»Hvad?« Ask så overrasket på Birk. Han havde slet ikke opdaget, at han var stået op.
»Jeg spørger bare, hvad du laver, og hvis det ikke er noget vigtigt, så synes jeg, vi skal tage på heltedådsekspedition.« Han sænkede stemmen. »Hvis vi er hurtige, kan vi måske slippe af sted, før Ella vågner, og ...«
»Nej, det kan I ikke,« lød Ellas stemme inde fra hulen. »Jeg skal med. I har lovet det.«
»Tag I bare af sted,« mumlede Ask, der igen stirrede intenst på de faldende blade. »Jeg har lige noget, jeg skal.«