Vi kan finde denne bevidste, aktive ikkedeltagelse i livets daglige dont i sin sandsynligvis første – og uden tvivl mest enkle – form i en lignelse, der tilskrives Pythagoras og fortælles af Diogenes Laërtios:
Livet … er som en festival; nogle kommer til festivalen for at konkurrere, nogle for at udøve deres håndværk, men de bedste folk kommer som tilskuere [theatai], og lige sådan er det i livet: De slavebundne naturer jagter et godt omdømme [doxa] eller fortjeneste, filosofferne jagter sandheden.51