l at kaste sig frådende over ham. Hun burde slet ikke begære ham. Men det gjorde hun. Voldsomt.
Øjne i samme farve som sort kaffe borede sig ind i hende, lige durk ind i hendes hjerte. ”Siden vi sidst tilbragte natten sammen og nød hinandens selskab.”
”Du går lige til sagen!” gispede hun, vel vidende, at det var forkert af hende at ønske, at han havde givet hende et kram og sagt, at han havde savnet hende.
Med det samme så Zac brødebetynget ud. ”Undskyld, Olivia. Det var