Jeg kan se på hans øjne at jeg ikke må slutte her. Han har lagt bestikket fra sig og vil have mere. Jeg lader som om jeg tænker mig om.
Han skærer det andet artiskokhjerte ud og rækker også det til mig.
“Jeg kan ikke blive ved med at tage maden ud af munden på dig.”
“Noget for noget!” Nu smiler han. Også med øjnene.
Vi er som to børn i skolegården der bytter hønseringe mod naturalier.