Vi tør ikke sige det … de, som siger det, bliver skældt ud og lagt for Had … men hvad værre er, de, som rejser Protesten, føler sig selv lidende … de har alle, Mænd som Kvinder, smagt paa Frugten i mere og mindre autoriseret Form … der er bleven nogen sød Smag tilbage om Munden … og naar vi da, med hede, tørre Læber, løfter vor Røst mod Samfundsindretning, Præst og Protokol – saa kan det være, at Tungen uforvarende kommer til at befugte Læben … og saa er Smagen dér – den søde, den liflige!