Det, der skal ske i dag, er nøje planlagt helt ned til mindste detalje. Det skal være perfekt. Intet må gå galt. Det kan det simpelthen ikke. Det her projekt har været undervejs i flere måneder, og nu er jeg klar. Nervøs? Ja, for pokker. Det er vildt grænseoverskridende, men jeg kaster mig ud i det med åbne øjne og håber, at Asger elsker det.
Jeg begyndte de indledende tiltag i morges, hvor jeg sendte ham en mail:
Hej skat
Efter arbejde skal du tage hjem og gøre dig klar til en tur i byen. Jeg sender dig en besked med adressen en halv time inden, du skal møde mig. Jeg ser dig gerne i pænt tøj, resten skal du ikke tænke på. Det er min aften.
Knus din kone