Bogen er det første ud af to bind om Kurtisanerne, der ikke blot er de største og mest alsidige af Balzacs romaner, men også dem, som har taget ham længst tid at skrive. Kurtisanerne er ligesom rygraden i Balzacs umådelige romanserie Den menneskelige komedie. Dens hovedperson er Lucien de Rubempré, Balzacs synlige hjertebarn. I ham har Balzac inkarneret sin tids type.
Bogen er iøvrigt den besynderligste blanding af forbryderromantik og virkelighedsskildring. Balzac havde for en tid slået sig på den nøgterne og realistiske roman, men da han genoptog Kurtisanerne, var han allerede vendt tilbage til intrigen. Bogen handler om alle de underjordiske manøvrer, der sættes i gang for at skaffe Lucien den million, han behøver for at få lov til at ægte den rige frøken de Grandlieu.
Men alle de groteske eller realistiske personer blegner ved siden af Esther, der hos Balzac er blevet en virkelig smuk og menneskelig person. Esthers gribende tragedie er det højeste han har nået i sand og dog sublim menneskeskildring.