Sommerbogen

søge og samle er noget for sig, fordi man ikke kan se noget andet end det, man leder efter. Hvis man plukker tyttebær, ser man kun alt det, der er rødt, og hvis man leder efter knogler, ser man kun det hvide, hvor man end går, ser man ikke andet end knogler.

er.

Lidt efter spurgte Sophia: Er du sikker på, døren er låst?

Den er ikke låst, svarede hendes farmor. Den er aldrig låst, du kan sove helt trygt

ryggen. Hun kylede den hen ad gulvet.
Hvad hedder den? spurgte farmoren.
Afhandling om regnorm, som er gået i stykker! Men jeg kommer ingen vegne!
Sæt dig ned et eller andet sted og diktér, sagde farmoren. Jeg skriver, og du siger, hvad jeg skal skrive. Vi har masser af tid. Hvor har jeg nu lagt mine briller?
Det var en vældig god aften at begynde på en bog. Farmoren slog op på første side, som fik lige passende meget lys fra solnedgangen gennem vinduet. Der var allerede tegnet en vignet med en regnorm, der var gået i to stykker. G

Samme aften spurgte Sophia, om noget stavedes med å eller o.
O, sagde farmoren.
Det bliver ikke til noget med den her bog, sagde Sophia surt. Jeg kan ikke tænke, hvis jeg hele tiden skal forstyrres af stavningen. Jeg glemmer, hvor jeg var, og det hele bliver bare noget skidt! Bogen havde mange sider og var syet sammen

De sad alle tre tavse, betaget af den usikkerhed, som så sjældent har spændingens navn.