Med «Mit skøre liv. Fra 3 til 35» har Ulrik Duurloo skrevet en medrivende selvbiografi om sin utraditionelle barndom og sit viltre ungdomsliv. Som barn blev han fjernet fra sine noget udsvævende forældre, forfatteren Ellen Duurloo og journalisten Aage Schmidth, og han tilbragte sine første formative år i forskellige plejefamilier. I årene inden Anden Verdenskrigs udbrud levede Duurloo en fri og omflakkende tilværelse rundt omkring Europa og Mellemøsten, hvor han ernærede sig ved at tegne portrætter på barer og caféer. Med et utroligt gåpåmod og et sorgløst sind oplevede han opstande, revolutioner, søulykker, overfald og fængselsophold i en tumultarisk periode af verdenshistorien. Ulrik Duurloo har selv indtalt lydbogen. Portrætfotoet på bogens omslag er taget af forfatterens søn, fotografen John Duurloo.
Ulrik Duurloo (1912 — 1991) var en dansk journalist og forfatter. Som ung rejste han rundt i Europa og Mellemøsten som portrættegner og journalist. Efter befrielsen i 1945 blev han ansat ved Dagbladet Information. To år senere blev han imidlertid headhuntet til en stilling som chef for Rådet for Større Færdselssikkerhed, som i efterkrigstiden havde en ledende opgave i at sikre trafiksikkerheden i Danmark i takt med, at flere og flere danskere fik mulighed for at købe privat bil. Duurloo har skrevet både rejsebøger, romaner samt erindringsbogen «Mit skøre liv. Fra 3 til 35». Han blev tildelt flere æres— og hæderspriser for sit arbejde, herunder Den internationale færdselssikkerhedsorganisations guldmedalje i 1986.
