Min mor var fantastisk åbenmundet for den tid, og hun forklarede os børn om, hvordan det var at være psykisk syg, når far havde det så skidt, at han skulle indlægges på sygehuset: ’Det er sikkert svært at forstå, men far er i så dårligt humør, at han ikke kan være herhjemme lige nu.’
Derfor har jeg også altid været meget åbenhjertig omkring mine problemer. Det er for mig da bare noget, man snakker om. Da jeg blev ældre, fandt jeg jo så ud af, at det gjorde andre folk nødvendigvis ikke.
Er det et helt bevidst valg, at du ikke bar boet sammen med en kvinde i 13 år?