aldgruben i denne tendens er, at psykoterapeutens eget billede af et bedre liv skinner igennem. Hvem siger, du bliver mere lykkelig af at kunne håndtere dine egne vilkår?
Vi ved jo ikke, hvad der skal til, for at det enkelte individ føler sig lykkeligt. Ved vi overhovedet, hvad lykke er? Og ved vi, hvad lykke er for hinanden? Hvor ved vi fra, at vi kan gøre andre mennesker lykkelige med vores terapeutiske metode? Sandsynligheden for at ramme forbi målet er temmelig stor. Ved at sige at vi skal være evigt lykkelige, prøver vi på at fornægte de vilkår, som livet giver os.