Af og til ville jeg nok ønske, at jeg ikke evig og altid behøvede at jagte nye resultater. Jeg har stadig en lille længsel i maven efter det simple liv – pelsjægerlivet, farmen i Montana, jagthytten i Rocky Mountains. Min konklusion midtvejs i livet er velsagtens, at hvis man kan finde glæden, lykken og tilfredsheden i det enkle liv, så kan det meget vel være det rigtige at gå efter. Hvis man ellers kan holde det ud, tror jeg, man kan spare sig selv for en masse bekymringer.