da
Books
Niels Martinov

Ud hvor du ikke kan bunde

Ved siden af et lig i en park i København er der placeret en båndoptager, der afspiller blues-sangen 'Time is on my side' igen og igen. Den myrdede viser sig at være byens kommunaldirektør, der som ung boede i kollektivet 'Ernesto Che Guevaras Minde'.
Få uger efter kollektivets etablering forsvandt en nabopige, som aldrig er dukket op igen.
At den myrdede kommunaldirektør er blevet indhentet af sin fortid som beboer i kollektivet, synes mere og mere åbenlyst for kommissær Stein og hans gruppe af efterforskere.

Niels Martinov har tidligere fået udgivet en rost serie med en kommissær som hovedperson. Med denne roman introducerer han en ny efterforskningsgruppe med lokaler i Station City på Halmtorvet i København.

Uddrag af romanen
«Da de havde sagt farvel til de forældre, der skulle siges farvel til, og fået stillet deres få ejendele på plads i det nye 10 til 15 kvadratmeter store værelse, fordelt efter lodtrækning, bevægede de sig rastløse rundt i huset med en både foruroligende og forventningsfuld følelse af at nu var der ingen vej tilbage. De sov da også uroligt de første nætter, pludselig kunne de vågne op og være i tvivl om, hvor de befandt sig.
Vores identitet vil komme under pres, tænkte Laila i sin lyserøde kaneseng. Det “her er jeg”-billede, vi hver især er ankommet med, vil allerede efter nogle uger begynde at krakelere, og det gør altid ondt at måtte give slip på noget af sig selv. Jo. Der ventede dem oplevelser så grænseoverskridende, at det kunne have karakter af et personligt overgreb.
Nej. De ville aldrig kunne vende tilbage til den, de var dengang. Før de flyttede ind.»

Niels Martinov (født 1949) har siden sin debut i 1984 fået udgivet en snes bøger. Dels spændingsbøger og dels en række biografier om f.eks. Henrik Stangerup, C.V. Jørgensen og Ole Ernst. Niels Martinov er gymnasielærer og bor i København.

Af samme forfatter:
Med kammeratlig hilsen, roman, 1984
Jens Otto, biografi om Jens Otto Krag, 1986
Solskinsdrengen, roman, 1988
Kunstrevolutionen i mellemkrigstiden, 1990
Krigerne, roman, 1991
Et lotus læbekys, 1994
Kommissæren, der havde en fortid, roman, 1996
Litterære ismer, 1996
Kommissæren og seriemorderen, roman, 1997
Ungdomsoprøret i Danmark, 2000
Dødsruten, roman, 2000
At være ung i et århundrede, 2002
Henrik Stangerup – en biografi, 2003
Mine sidste mord, roman, 2004
Så dø din hund, roman, 2005
C.V. Jørgensen – en biografi om den danske rockpoet, 2007
Ole Ernst – en biografi, 2008
Dræbt på stedet, en guide til gerningssteder i København, 2008
290 printed pages
Copyright owner
Forlaget Mellemgaard
Original publication
2012
Publication year
2012
Have you already read it? How did you like it?
👍👎

Impressions

  • Per Elkjer Jensenshared an impression3 years ago
    👎Give This a Miss

    Kunne ikke fænge mig

  • Ilse Linde Nielsenshared an impression4 years ago
    👍Worth reading

Quotes

  • Lisbeth Kjærsgaard Henriksenhas quoted4 years ago
    Som om hun sad og ventede på det endelige tilbud om en hovedrolle i … ja hvorfor ikke en amerikansk film, hvor hun skulle spille sammen med de Niro eller med ham den lille med den hæse stemme og de melankolske øjne.

On the bookshelves

fb2epub
Drag & drop your files (not more than 5 at once)