Det skjulte menneske

Det æteriske legeme er rigtigt nok den skål, der rummer eller fastholder legemet i sin levende form. Ved døden brydes »skålen« og kroppens enkeltdele kan vende tilbage til moder jord med tak for lån.
Æterlegemet befinder sig efter dødens indtræden uden for kroppen. Det indre menneske trækker sig også næsten øjeblikkeligt ud af æterlegemet, som forlades hængende i den umiddelbare nærhed af kroppen. Æterlegemet går meget hurtigere i opløsning end selve det fysiske legeme. Hvis kroppen begraves, tager det gennemsnitligt omkring et par uger. Hvis liget brændes, går æterlegemet i opløsning samtidig

dødssituation, hvor der ikke er tale om ulykker eller selvmord, vil sjælen på et givet tidspunkt udsende en tilbagetrækkende vibration, der vil bevæge sig fra kausallegemet ned gennem mental- og astrallegemet til den æteriske genpart. Denne blide, men alligevel stærke, vibration medfører nogle næsten øjeblikkelige fysiologiske forandringer, der indvirker på blodomløbet, nervesystemet og de endokrine kirtler. Den sitrende energi strømmer ud langs nadierne, og visse hormoner udskilles, som påvirker både hjerte og hjerne. Vibrationen har nærmest karakter af en psykisk skælven, der gradvist løsner hele det æteriske legeme fra den fysiske krop.
Der følger dernæst en pause, hvor den døende oftest oplever en fredfyldthed og et ønske om ikke at tænke intenst eller kommunikere. Pausen tjener til, at løsgørelsen kan ske smertefrit og det kan ses, hvordan chakraerne gradvist mister deres glans og udadrettede aktivitet. Når selve dødstidspunktet nærmer sig, kan det ses at de æteriske livskræfter trækker sig bort fra arme og ben og efterhånden centrerer sig omkring det æteriske hjerte, hvor de ses som et glødende, gyldent lys. Kroppens temperatur aftager og især arme og ben bliver mere eller mindre kolde, efterhånden som livskræfterne centreres i brystregionen.

perlemorsagtig kokon af sarte farver, der endnu ikke udfylder hele feltet og har opnået dybde. Hos mere modne sjæle vil den ekspanderende aura af velordnede farvebånd have blændende karakter. I den auriske struktur findes »sjælens lotus«, som er selve sjælens hals-, hjerte- og kronecenter i en samlet, blomsterlignende konfiguration. Som det tidligere er blevet forklaret