dødssituation, hvor der ikke er tale om ulykker eller selvmord, vil sjælen på et givet tidspunkt udsende en tilbagetrækkende vibration, der vil bevæge sig fra kausallegemet ned gennem mental- og astrallegemet til den æteriske genpart. Denne blide, men alligevel stærke, vibration medfører nogle næsten øjeblikkelige fysiologiske forandringer, der indvirker på blodomløbet, nervesystemet og de endokrine kirtler. Den sitrende energi strømmer ud langs nadierne, og visse hormoner udskilles, som påvirker både hjerte og hjerne. Vibrationen har nærmest karakter af en psykisk skælven, der gradvist løsner hele det æteriske legeme fra den fysiske krop.
Der følger dernæst en pause, hvor den døende oftest oplever en fredfyldthed og et ønske om ikke at tænke intenst eller kommunikere. Pausen tjener til, at løsgørelsen kan ske smertefrit og det kan ses, hvordan chakraerne gradvist mister deres glans og udadrettede aktivitet. Når selve dødstidspunktet nærmer sig, kan det ses at de æteriske livskræfter trækker sig bort fra arme og ben og efterhånden centrerer sig omkring det æteriske hjerte, hvor de ses som et glødende, gyldent lys. Kroppens temperatur aftager og især arme og ben bliver mere eller mindre kolde, efterhånden som livskræfterne centreres i brystregionen.