Men de havde moral, og frem for alt vidste de, også af egen erfaring, hvordan magt korrumperer, og specielt hvordan magt uden tilsyn gør det, og ingen af dem brød sig derfor om tanken om, at de værste og mest skruppelløse hackerangreb ikke længere blev udført af enkelte rebeller og outlaws, men af statslige kolosser, som ville kontrollere befolkningen. Plague og Trinity og Bob the Dog og Flipper og Zod og Cat og hele slænget i Hackerrepublikken havde derfor besluttet at slå tilbage ved at hacke NSA og lave ballade på en eller anden måde.
Det var imidlertid ikke nogen let opgave. Det var lidt som at røve Fort Knox, og som de overmodige idioter de var, ville de ikke bare ind i systemet. De ville tryne det. De ville skaffe sig en superbrugerstatus, eller Root for nu at tale Linuxsprog, og derfor havde de brug for at finde ukendte sikkerhedshuller, såkaldte zero days – først på NSA’s serverplatform og dernæst længere inde i organisationens intranet, NSANet, hvorfra NSA’s signalrekognoscering over hele verden foregik.
Som sædvanlig begyndte de med lidt social engineering.