– Det er helt mærkeligt at tænke på, hvad hele det eventyr skulle til for. Godt det er overstået.
Jeg står og mærker blod og hjerte, vejrtrækning.
– Eventyr? Jeg synes ikke, det har været noget eventyr. Tværtimod.
– Tre prøver og en morale til sidst. Magiske kaniner. Eventyrregler.
Han siger det ikke til mig, men til panelerne. Han tør ikke vende sig, ærgrer sig over det sagte. Forsøget på at være morsom kunne have været rørende, når han sidder så duknakket. Penslen kører rundt i spanden flere gange uden at tage noget med op.
– Der var en grund til det, Asger. Der var jo en god grund.
– Det ved jeg godt, Trine. Jeg er bare glad for, at vi fandt ud af det, at vi kom til fornuft.
Jeg læner mig op ad dørkarmen og tager en dyb indånding. Jeg valgte selv, tænker jeg.
– Det er jeg også, siger jeg.
Nu standser penslen midt i et strøg. Nu kommer der aftryk af hårene i malingen lige der på det stykke panel.