Sammi åbner for den næstsidste står romaen klar ved døren, farer ud og får fat om Sammis hals, skriger, skubber og presser ham bagud, Sammi hamrer baghovedet ind i væggen på den anden side af gangen, romaen presser hårdt mod halsen med underarmen og Sammi får armen op, svinger den mod højre, men kommer ikke helt fri, romaen har et knæ mod hans mave, presser på halsen, det svimler for Sammi, han mærker sine ben give efter og nikker en skalle, noget knaser, romaen falder, Collie kommer løbende til og de har begge fat i hans arme, de andre indsatte kigger ud fra cellerne, romaen bløder fra næsen og spræller, raser, Collie og Sammi trækker ham ind i cellen, låser ham inde.
KIF