”Lægekunstens ideal er at finde et ondes ophav for eventuelt at kunne rydde det af vejen, eller dog bekæmpe dets videre udbredelse. Men på tændernes område, hvor man efterhånden fandt surrogater for det der gik tabt, lod man stå til. Nu da ernæringsspørgsmålet står øverst på dagsordenen, må tiden være inde til at søge besvarelse på spørgsmålet: Hvad er de egentlige årsag, den dybeste grund, til tændernes stedse voksende tilbagegang hos de dele af menneskeslægten, der lever i Europa og de forenede stater?”
Tandlæge Alfred Bramsens bog fra 1912 startede en længe tiltrængt debat om tandproblemer i den vestlige verden. Op til bogens udgivelse var der ikke mange, der havde studset over, hvad de dårlige tænder skyldtes, og om man kunne gøre noget for at forebygge tandproblemer. Alfred Bramsen fremhæver, at dårlige tænder og tandproblemer ikke blot er den enkeltes problem, men er noget, som samfundet skal tage ansvar for at komme til livs, ligesom man gør med andre fysiske sygdomme.
Alfred Bramsen (1851–1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.