kring – og nu kaldte han Vølund både for lappekonge og alfedrot! Vølund svarede, at han ville sige alt, hvad han ville vide, men på den betingelse at Nidud svor sin dyreste ed på, at han aldrig ville hævne sig på Vølunds brud. Det lovede kongen og fik nu at vide, at det var Bødvild, der var Vølunds brud, at hun bar Vølunds barn under sit hjerte, og at det endda nu var Niduds eneste arving, for de to sønner kunne han finde i asken under essen på Sævarstad, men deres pander havde han kysset, hver gang han havde ført bægeret til munden. Og med de ord fløj Vølund til vejrs.