Aftenland er en roman om eksistentiel krise, kunst, kærlighed, begær, ensomhed og den akademiske verden.
Karolina er professor i kunsthistorie i Stockholm og forsker i kunstens repræsentation af kvinder. Hun har lige meldt sig ud af et langt forhold og drikker måske lidt for meget om aftenen, mens hun følger andres liv på Instagram. Da hun begynder at vejlede en ny, ung ph.d.-studerende, bliver hun betaget og irriteret af hans selvtillid. Han mener at have fundet nye informationer, som vil ændre den måde, man betragter svensk kunsthistorie på. Karolina opdager snart, at hun er blevet draget ind i et spil med flere uventede lag — både følelsesmæssigt og professionelt.
Aftenland er den svenske forfatter Therese Bohmans tredje roman. Hendes forrige, Den anden kvinde (da, 2016), var indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2015.