Men så begyndte Michael at forklare, hvordan Dario havde tilbudt at hjælpe dem, og at han kunne bruges imod Black familien, men vigtigst kunne han hjælpe til med at beskytte Maria, eller rettere Fønixens Hjerte, mod Black familien. Michael havde forklaret, at han var fuldt indforstået med, at han satte Nefaci og Manatecusskolen i et dårligt lys ved at anbringe ham her, og han vidste, at der var en risiko for, at flere elever nok ville stoppe på grund af, at skolen havde ladet Dario være der, men alligevel havde han bedt Nefaci om hjælp, og efter at have overvejet det i et rum tid havde Nefaci sagt ja. Hun havde tænkt, at selvom det i øjeblikket måske kunne sætte skolen i et dårligt lys, ville det på sigt måske have den modsatte effekt. Og da hun allerede et par dage forinden havde givet et tidligere medlem af MOM lov til at gå på skolen, hvorfor så ikke et medlem af familien Black.
“Er bare glad for, at jeg og skolen kan hjælpe,” sagde Nefaci og tøvede så lidt, inden hun spurgte:
“Men hvis jeg må spørge, er han så okay?” Rafaels ansigt var meget roligt, men stadig var hans blik meget alvorligt.
“Han er okay, han og Caroline kommer tilbage til skolen i morgen, hvis ikke allerede i aften. Dog kommer der nok til at gå et par dage mere, inden Dario vil kunne undervise, mest fordi han stadig har mange skrammer, efter at han var oppe at slås med sin familie,” forklarede Rafael og rejste sig så.
Nefaci rejste sig også