Eksperterne rådede forældrene til at sørge for, at deres børn blev godt socialiseret, og skolerne blev rådet til at flytte fokus fra boglig indlæring til at støtte og udvikle personligheden. Underviserne tog gladelig denne opgave på sig. I 1950 blev der afholdt en konference om børn og unge i Det Hvide Hus under sloganet: “Alle børn skal have en sund personlighed.”
Fra midten af det 20. århundrede var velmenende forældre enige om, at tavshed var uacceptabelt, og at udadvendte og sociale børn af begge køn var tidens ideal. Nogle forsøgte at afskrække deres børn fra at dyrke isolerede og seriøse hobbyer, som for eksempel klassisk musik, fordi de risikerede at blive upopulære. Børnene blev sendt i skole i en yngre og yngre alder, hvor hovedopgaven bestod i at lære at være sammen med andre. De introverte børn blev ofte anset for at være problembørn – en velkendt situation for alle, der i dag har et introvert barn.
William Whyte har i sin bog The Organization Man, en bestseller fra 1956, beskrevet, hvordan forældre og lærere forenedes i deres anstrengelser på nøje at undersøge de stille og tilbageholdende børns personlighed. “Johnny klarede sig ikke for godt i skolen,” husker Whyte at have hørt fra en mor. “Læreren sagde, at det gik fint i timerne, men at hans sociale tilpasning ikke var så god, som den kunne være.