at vi vandt over Thor.
I frikvarteret kom Thor over til vores bord.
”Hva’ så, Asger, har du gummiben eller hvad?”
Thor stirrede hånligt på Asger.
Asger kiggede ned i bordet. Så sagde han bare:
”Ja.”
Thor kiggede irriteret på Asger. Men så vendte han sin opmærksomhed mod mig.
”Der var du heldig, hva’ Frankenstein? Det var da godt, at Gummiben kunne stave for dig, ikke?”
Thor har kaldt mig ”Frankenstein” siden i vinters, hvor jeg gik med en hue, som gjorde mit hoved helt firkantet.
Nu var Thor for alvor ved at gejle sig selv op. Han råbte ud i klassen:
”Hey, er der nogen, som vil høre en ny Frankenstein-vits?”
Thor ventede lige et par sekunder, så han var sikker på, at alle hørte efter. Så råbte han:
”Alle børnene kunne stave til ’stop’. Undtagen Emil, han blev kørt over af en bil.”
Den syntes de andre var supersjov. Også selv om den var ældgammel.
Men pludselig rømmede Asger sig. Med sin lavmælte, pibende stemme spurgte han:
”Er der nogen, som vil høre en Thor-vits?”
”Du skal ikke spille smart, Gummiben!” snerrede Thor.
Men Asger ignorerede ham og fortsatte:
”Alle børnene kom i gymnasiet. Undtagen Thor, han kunne ikke stave de lange ord.”
Denne gang var der ingen, som grinede. Man sviner
ikke Thor til. Ikke, hvis man vil overleve. Og Thor blev rasende.
”Du … din … du skal ikke spille smart,” gentog han. Så rejste han sig. ”Tjek lige det her ud. Nu er jeg Asger. Zombie-Asger.”
Thor rejste sig op og gik rundt i klassen med gummiben. Han var ret god til at efterligne Asger, må jeg indrømme. Thor slæbte benene af sted, og han hev i overkroppen, nøjagtig som Asger gør.
De fleste i klassen syntes endda, at det var skægt. Thor stoppede og pegede på Asger:
”Han skal da hedde Zombien. Helt klart. Det er da dét, han skal!”
Sådan gik det første gang, Asger kom ind i vores klasse. Og allerede samme eftermiddag fulgtes vi ad på vej hjem.
”Hvorfor provokerede du egentlig Thor?” spurgte jeg.
”Hvis hærene er lige stærke, kan man med fordel tilbyde kamp … det siger Sun Tzu.”
”Hvem?”
Asger så opgivende på mig.
”Sun Tzu … ham, der har skrevet Krigskunsten. Har du ikke læst den?”
Jeg blev rød i hovedet. Jeg anede ikke, hvad Asger vrøvlede om.
”Sun Tzu var en kinesisk general, som levede for mere end 2000 år siden,” fortalte Asger. ”Han skrev en bog om, hvordan man skal vinde over sin fjende uden selv at blive skadet.”